Om gården sødam

En marskgård fra 1554

Historien om de økologiske og fritgående Sødam-kyllinger startede på marskgården Sødam. Gården er en klassisk marskgård som er opført som et fiskerhus i 1554.  Den oprindelige bygning er blevet bygget omkring en skorsten, og huset er siden udbygget i takt med stigende velstand. I dag er Sødam en af de klassiske firlængede gårde i området.

Som de øvrige marskgårde ligger Sødam på et varft, en høj bakke, som forhindrer, at husene i marsklandet rives med ved højvande og stormflod. I 1825 var Sødam en af de gårde der overlevede den store stormflod.

Sødam ligger lige syd for Møgeltønder og har hvert efterår første parket, når stæreflokkene samles i marsken og opfører Sort Sol.

Gården har siden år 2000 opdrættet økologisk fjerkræ.