Den langsomme vækst, dyrenes adgang til at bevæge sig frit, i kombination med foderet,
Anmeldelse:
Avisen 24timer
Rektor og chefkok i Meyers Madhus Bo Frederiksen tilhører dem, der omsætter sine ønsker om højere dyreetik til praktisk handling, når han køber ind:
»Jeg har spist masser af billigt kyllingekød i mit liv. Og får det vel også stadig nogle gange, når jeg spiser ude. Men nu køber jeg økologisk, og jeg retfærdiggør den højere pris over for mig selv med, at jeg undgår de mishandlede kyllinger og støtter dyrevelfærd. Men smagsforskellen er der jo, som vi også kan se af testen i dag. Især mellem de økologiske og alle de billigste kyllinger, og også når kyllingen ikke blot er reduceret til fyld i en masse mayonnaise.«
Økokyllingen (Sødam)
(købt hos slagteren ved Kultorvet, København, 239 kr., 2,5 kg)
Bryst og kød:
(6 ud af 6 stjerner)
Råt bryst, vejer 568 gram: »Lugter godt og frisk. Duften er lidt i retning af vildt, og man mærker mere kødstruktur.«
Kogt bryst, som svandt næsten 12 procent, vejer 474 gram: »En dejlig kraftig duft. Det ser fremragende ud. Den er mere gylden og har en indbydende struktur. Smagen er langt over de andre.«
Bouillon:
(6 ud af 6 stjerner)
»Der er masser af kyllingesmag og -duft her. Den skiller sig stærkt ud fra de andre. Man kan af den her lave rigtig hønsekødsuppe.«
Madresultat:
400 gram tilberedt lår plus 1.162 gram kogt kyllingekød, svarer til syv portioner mad.
25. marts 2011
--------------------------------
Anmeldelse:
Dagbladet Børsen
Spændende gastronomisk nyskabelse
’Restaurant Relæ, København’
… ”så vidt jeg kunne vurdere, var det nærmeste vi kom til en kostbar råvare et par stykker Sødam-kylling, hvilket er fjerkræ af helt fremragende kvalitet” …
Ole Troelsø
Dagbladet Børsen
August 2010
----------------------------
Anmeldelse:
Berlingske Tidende
Gourmet på gadeplan
’Restaurant Relæ’, København
… ”Hovedretter: først kylling fra sønderjyske Sødam. Frækt at bruge en så udskældt råvare, men Sødams 75 dage gamle kyllinger leverer varen overbevisende. Kødet er sammen med skindet pocheret i lang tid ved lave grader og har derved bevaret både struktur og saftighed samt fået smag. Skindet bliver derefter frosset ned og skåret i ultra tynde skiver, der ristes let sammen med det pocherede hjerte. Resultatet er helt sublimt”…
Svend Rasmussen
Berlingske Tidende
September 2010
