Presse

Danpo A/S har erhvervet aktiemajoriteten i Sødams Øko Fjerkræslagteri ApS

Pressemeddelelse, 12. april 2016

Leverandør af dansk kylling, Danpo A/S, har erhvervet aktiemajoriteten i virksomheden Sødams Øko Fjerkræslagteri ApS.

Sødams Øko Fjerkræslagteri, i daglig tale kaldet Sødam, er etableret i 2009 af Michael Orbesen, adm. dir. og Hans Johnsen, landmand. Virksomhedens navn stammer fra den gamle marskgård, hvor Hans Johnsen begyndte opdræt af økologisk kylling i år 2000.

På Sødams slagteri i den sønderjyske by Skærbæk slagtes der i dag godt 500.000 kyllinger og der omsættes i 2015 for cirka DKK 18 mio. Der søges aktuelt muligheder for at kunne møde en stigende efterspørgsel. Med et fleksibelt set-up slagtes der racer, der vokser op som enten økologisk, frilands- eller velfærdskylling. De økologiske kyllinger og frilandskyllingerne er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse og sælges under Sødam-mærket gennem butikker i Coops kæder samt til kunder på FoodService markedet.

Et strategisk engagement

Danpo A/S følger en strategi om et balanceret og bæredygtigt forretningsgrundlag med fokus på udvikling af dansk opdrættet kylling.

Kategorien for andre typer kylling end den traditionelle slagtekylling vokser mere end det generelle forbrug af kylling. Danpos engagement med Sødam er en forretnings- mæssig sund mulighed for at deltage i og stimulere til efterspørgselsbaseret vækst i kyllingekategorien.

Administrerende direktør for Sødam, Michael Orbesen, driver Sødam videre som hidtil og der er ikke planlagt ændringer af drift eller organisering. Både Michael Orbesen og Hans Johnsen fortsætter som aktionærer og fastholder deres store og personlige engagement i virksomheden.

Avisen 24 timer

Rektor og chefkok i Meyers Madhus Bo Frederiksen tilhører dem, der omsætter sine ønsker om højere dyre­etik til praktisk handling, når han køber ind:

»Jeg har spist masser af billigt kyllingekød i mit liv. Og får det vel også stadig nogle gange, når jeg spiser ude. Men nu køber jeg økologisk, og jeg retfærdiggør den højere pris over for mig selv med, at jeg undgår de mishandlede kyllinger og støtter dyrevelfærd. Men smagsforskellen er der jo, som vi også kan se af testen i dag. Især mellem de økologiske og alle de billigste kyllinger, og også når kyllingen ikke blot er reduceret til fyld i en masse mayonnaise.«

Økokyllingen (Sødam)
(købt hos slagteren ved Kultorvet, København, 239 kr., 2,5 kg)

Bryst og kød:
(6 ud af 6 stjerner)

Råt bryst, vejer 568 gram: »Lugter godt og frisk. Duften er lidt i retning af vildt, og man mærker mere kødstruktur.«
Kogt bryst, som svandt næsten 12 procent, vejer 474 gram: »En dejlig kraftig duft. Det ser fremragende ud. Den er mere gylden og har en indbydende struktur. Smagen er langt over de andre.«

Bouillon:
(6 ud af 6 stjerner)
»Der er masser af kyllingesmag og -duft her. Den skiller sig stærkt ud fra de andre. Man kan af den her lave rigtig hønsekødsuppe.«

Madresultat:
400 gram tilberedt lår plus 1.162 gram kogt kyllingekød, svarer til syv portioner mad.
25. marts 2011

Dagbladet Børsen

Spændende gastronomisk nyskabelse

Restaurant Relæ, København’

… ”så vidt jeg kunne vurdere, var det nærmeste vi kom til en kostbar råvare et par stykker Sødam-kylling, hvilket er fjerkræ af helt fremragende kvalitet”

Ole Troelsø
Dagbladet Børsen

August 2010

Berlingske Tidende

Gourmet på gadeplan

Restaurant Relæ’, København

Hovedretter: først kylling fra sønderjyske Sødam. Frækt at bruge en så udskældt råvare, men Sødams 75 dage gamle kyllinger leverer varen overbevisende. Kødet er sammen med skindet pocheret i lang tid ved lave grader og har derved bevaret både struktur og saftighed samt fået smag. Skindet bliver derefter frosset ned og skåret i ultra tynde skiver, der ristes let sammen med det pocherede hjerte. Resultatet er helt sublimt

Svend Rasmussen
Berlingske Tidende

September 2010