En stuk giver en bolig et klassisk, elegant og smukt udtryk, og mange er derfor også forelskede i netop tanken om stuk. Både stuklister og stukrosetter er noget, man normaltvist forbinder med ældre boliger. Sådan behøver det imidlertid slet ikke at være. Faktisk kan du ganske nemt lave stuk i dit eget hjem. Læs mere om dét her.

Hvad er en stukliste og en stukrosette?

Først og fremmest skal vi lige have på plads, hvad det der “stuk” egentlig er. Stuk er udsmykninger på vægge og lofter, som er lavet i en særlig kalkmasse. Du kan typisk se dem i ældre huse, hvor de pryder lofterne i smukke mønstre og fine krummelurer.

Stuklisterne er de lister, der følger loftets kant og så at sige forbinder loftet med væggene. Stukrosetter er de mønstre, du kan se i loftet, og som er der udelukkende som pynt. Disse er typisk placeret midt i et rum, og i midten af rosetterne vil man typisk hænge en lampe.

Hvordan kan jeg få en stuk?

Har også du forelsket dig i tanken om stuk, men har ikke pengene til at købe en ny bolig for at få en sådan? Bare rolig, det behøver slet ikke at være så svært. I dag kan du nemlig sagtens tilføje stuk til din eksisterende bolig og dermed gør den endnu mere charmerende og fantastisk.

Oprindeligt er stuk en kalkmasse, men i dag fremstilles stuk lister og stukrossetter hovedsageligt i flamingo eller gips. Skal du montere stuk i din eksisterende bolig, er det helt sikkert nemmest at vælge flamingoudgaven. Disse er nemme at sætte op, og da de er smidige, kan de tilpasse sig dine vægge så let som ingenting.

Skal du i forvejen i gang med enten at male eller tapetsere, giver det god mening at sætte stuk op i samme omgang. Du kan dog også sagtens sætte både stuklister og stukrossetter op som et enkeltstående projekt.

Sådan sætter du stuk op

Du skal naturligvis først have fundet de helt perfekte stuklister og eventuelle stukrossetter. Heldigvis er der i dag mange steder, du kan købe stuk til ganske fornuftige priser, så det behøver end ikke at koste dig alverden.

Når du har fundet den perfekte stuk, skal du i gang med at forberede dig. Som altid med denne form for gør-det-selv-projekter gælder det, at forarbejdet er altafgørende for, om du opnår et godt resultat eller ej. Derfor skal du også prioritere netop det indledende arbejde, når du skal sætte stuk op.

Skal din stuk sidde ordentligt fast, skal du sørge for, at dine vægge og lofter er rensede der, hvor stukken skal monteres. Der må ikke være noget løst materiale såsom puds på væggene, og de må heller ikke være den mindste smule snavsede. Er de dét, kan du risikere, at din stuk ikke kommer til at sidde ordentligt fast.

Når vægge og lofter er klar, skal du i gang med at måle op. Der skal sættes markeringer der, hvor stukken skal sidde, og dine stuklister skal sandsynligvis skæres til. Derefter sætter du dem op ved hjælp af klæber. Ganske enkelt.