I takt med at vi vokser op, støder vi på mange små og store skridt, der skal tages på vores vej til at blive voksen. Især når vi er teenagere går det hele pludselig meget stærkt, og de skridt vi tager, skal vi nu i nogle tilfælde selv til at finansiere, så vi kan bevise for os selv og andre, at vi kan klare os på egen hånd.

Tag kørekort

En af de rigtig fede ting ved at blive voksen er selvfølgelig kørekortet. Det koster desværre bare kassen, så du skal gå med mange aviser og arbejde i mange dagligvarebutikker – og måske tigge lidt hos mor og far – før du faktisk får råd til at tage det.

Men hold fast! Og forbered dig så på virkelig at skulle terpe igennem, når du endelig kommer i gang med teoritimerne.

Det kan være lidt indviklet at finde ud af, hvordan du kommer i gang, men der er heldigvis en kørekortguide online, som du kan tjekke.

Valg af uddannelse

Noget af det, der kan skræmme enhver teenager, er ordet ’uddannelse’. I det ord ligger hele din fremtid nu til dags. Man skal vælge uddannelse og helst den rigtige i første forsøg. Det er et enormt pres.

Når du skal til at spore dig ind på den rette uddannelse, er det derfor enormt vigtigt, at du lytter til dig selv. Det er fuldstændig i orden at tage et eller flere sabbatår, hvis du er kørt helt skoletræt. Lad være med at presse dig selv til at tage forhastede beslutninger, som du vil fortryde.

Og vælg noget, der taler til dig. Vælg noget, der har din interesse, og som du har lyst til virkelig at fordybe dig i. Det bliver nogle lange år, hvis du ikke går op i dit studiefelt.

Den første lejlighed

Når du endelig er kommet ind på et studie eller har fundet dit første rigtige fuldtidsarbejde, kommer der før eller senere et tidspunkt, hvor det er tid til at få egen lejlighed.

Det er et stort skridt at forlade reden, og det kan virke uoverskueligt at skulle gennemgå sin allerførste lejekontrakt, betale depositum og andre indflytningstilskud.

Men det er fedt. Nu har du ikke bare et enkelt værelse, men en hel lejlighed, som du kan indrette præcis efter dit eget hoved. Der er ingen forældre, som kan brokke sig over dit stereoanlæg eller lange nætter foran computeren.

Det er dermed vigtigt, at du får indrettet dig godt og hyggeligt, så du føler dig hjemme. Det kan klares med selv ganske små detaljer i indretningen.

Levende lys er nærmest en nødvendighed i hjemmet og især i køkkenet og spisestuen, hvor man bruger rigtig meget tid. Indret for eksempel dit hjem med en Hammershøi fyrfadsstage der passer til alle stilarter. Den er både moderne og tidløs, så det er en lysestage, du kan have i lang tid.

Du kan også sagtens have flere forskellige lysestager af samme model og blande størrelser og farver alt efter, hvad din smag er.