Det er den klassiske debat: Kan billigt nu også være godt? Og tør jeg vælge den billigere løsning, når det nu handler om noget så vigtigt som mine tænder? Vi ser på svaret her.

Danske kvaliteter kan sagtens koste færre penge

Det er vigtigt at forstå, at man i Danmark ikke bare kan etablere en tandlægepraksis, hvis man ikke har de rigtige papirer. Man finder derfor mange dygtige tandlæger i Danmark, som er billige i forhold til andre.

Og hvad er det så egentligt, der gør en tandlæge dyr i det hele taget, kan man jo spørge? Svaret er, at mange tandlæger faktisk har en ret ens pris, medmindre der er tale om større behandlinger. Årsagen til dette skal findes i, at de mere gængse ydelser som kontrol af tænderne, tandrensning etc. er relativt nemme at definere. Derfor ved man også, hvad behandlingen indebærer, hvilket gør det nemmere at fastsætte en pris på – som tilmed er reguleret og har statsligt tilskud. Det bliver derfor et produkt, som skal følge en standard.

Det bliver dog straks anderledes, når der er tale om en større behandling af tænderne. Her er det op til den enkelte tandlæges vurdering, når der skal prissættes og dikteres et behandlingsforløb.

En billig tandlæge kan derfor sagtens yde den helt samme kvalitet som den dyre, men blot være billigere, fordi de vurderer behandlingen anderledes eller benytter andre kroner, bruger mindre tid på en rodbehandling eller vurderer et indgreb som mindre kompliceret end en anden. Det betyder dog ikke, at du pludselig skal ind til en dårlig tandlæge, men blot at du har fået et godt tilbud på din behandling.

Desuden vælger mange tandlæger at bruge prisen som et konkurrenceelement, da de kan prissætte sig lavere, men dermed også opnår at få flere kunder.

Husk at få tænderne undersøgt, hvis der er et problem – ellers kan det blive dyrt!

Når man taler om tandlæger som billigere og dyrere, er det vigtigt at forstå, at en tandlæge bliver præsenteret en udfordring eller et problem på et tidspunkt, og fra det øjeblik skal vurdere næste skridt. Her kan der være en verden til forskel på at tage til tandlægen, det øjeblik en tand gør en smule ondt, kontra at møde op, når tanden er meget smertefuld, giver ømhed i kæben og gør at du ikke kan sove. I det ene tilfælde kan tandlægen med stor sandsynlighed gå ind og hjælpe uden de store problemer, mens det andet har udviklet sig og er blevet mere kompliceret. Derfor kan det være, at tandlægen i det ene tilfælde skal lukke et hul i tanden, mens det andet kræver en rodbehandling, en tandkrone og fuld narkose.

Husk med andre ord at besøge din tandlæge, hvis der opstår problemer, da det ofte kun bliver dyrere af at vente.