Har du nogensinde været på Bornholm? Hvis du har, så ved du måske, at den hyggelige danske klippeø er særligt kendt for sine røgede sild. Enhver større bornholmsk by med respekt for sig selv huser et røgeri, og de karakteristiske skorstene tårner op i landskabet, når man bevæger sig rundt på øen. Rent historisk giver det rigtig god mening, at bornholmerne har et helt særligt forhold til fisk.

Bornholmske fisk er ikke bornholmske

Placeret ude midt i Østersøen har de danske øboer nemlig altid haft nem adgang til havet, hvor de har fanget fisk en masse. Og selvom der stadig er fiskerestauranter i alle de bornholmske byer, så går det ikke helt så godt med fiskeriet, som det gjorde før i tiden. Forurening i havet har sænket fiskebestanden, og bornholmerne må derfor få importeret en stor del af deres ellers så kendte sild. Men historiens udvikling til trods, så kan du stadig lade dig inspirere af bornholmerne og servere et overdådigt måltid tilberedt i havens rygeovn.

Praktik over smag

Selvom røget fisk smager dejligt, så var det ikke kun for smagsløgenes skyld, at bornholmerne opførte det ene røgeri efter det andet. Arbejdet var af ren praktisk karakter. Før køleskabene gjorde sit indtog i de bornholmske hjem, blev man nemlig nødt til at konversere fiskene, så de kunne holde sig. Med den rette mængde salt og røg kunne sommerens fangster holde langt ind i efteråret, hvor sultne familier takket være røgeriets kunst fortsat kunne blive mætte, selv lang tid efter fiskene var fanget. I dag ryger bornholmerne udelukkende fisk for smagens skyld. Mange af de oprindelige røgerier er endda ikke længere i brug. De fungerer blot som bygningskunstværker og restauranter, der minder om en svunden tid.

Skab dit eget Bornholm hjemme i haven

Bare fordi bornholmerne ikke længere slår sig helt så stort op på røgerierne, som de har gjort, så betyder det ikke, at røgede madvarer ikke smager lækkert. Røgede sild, ørreder, ål og laks er lækre specialiteter, der kan findes på enhver fin fiskerestaurants menukort. Men vidste du, at du kan skabe den røgede smag, som du kender fra de gode restauranter hjemme i din egen have? Der findes et væld af rygeovne i forskellige størrelser, som man kan købe. Er man mere gør-det-selv-typen er der også mange, der bygger deres egen rygeovn. Begge dele kan lade sig gøre, og det røgede kød bliver lige så godt i en hjemmebygget ovn, som i en der er købt.

Hvilken rygeovn skal du vælge?

Den helt store forskel ligger ikke i, om ovnen er købt eller hjemmebygget. Derimod ligger den i rygeovnens størrelse. De store modeller er ofte med ophæng i røgkammeret, hvorfor du kan få plads til mange flere forskellige fisk på en gang. Hvor mindre modeller i højere grad minder om en slags grill med en rist. På sidstnævnte kan der i sagens natur kun være de fisk, der er plads til på risten. Skal du lave et rigtig stort måltid er en stor model derfor at foretrække, mens en mindre version fungerer fint til husbehov.